Samarbejder & Partnerskaber
På Tjele Gods arbejder vi målrettet med at udvikle både landbrug, naturforvaltning og nye løsninger til fremtiden. Det er et arbejde, vi ikke løfter alene.
Derfor indgår vi i samarbejder og partnerskaber med dygtige og kompetente aktører, som bidrager med viden, perspektiver og erfaring. Sammen skaber vi et stærkere grundlag for at udvikle vores praksis og tage nye skridt – til gavn for både dyr, jord og mennesker.
Fra idé til handling
Vi tror på, at udvikling sker gennem nysgerrighed, samarbejde og viljen til at afprøve nye løsninger. Derfor arbejder vi løbende med både eksisterende og kommende initiativer inden for landbrug, dyrevelfærd, natur og energi.
I samarbejde med Aarhus Universitet Foulum arbejder vi med forskning inden for økologi og dyrevelfærd. Her stiller vi vores jord og besætninger til rådighed for forskningsprojekter, der bidrager til ny viden om fremtidens landbrug.
Aktuelt indgår vi i projekter, der blandt andet undersøger [indsæt x, y, z], og som er med til at udvikle og kvalificere vores daglige arbejde på Tjele Gods.
Dyrevelfærd i praksis
Samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse er en vigtig del af vores arbejde med dyrevelfærd.
Organisationen følger blandt andet vores arbejde med ko/kalv-systemet, hvor de bidrager til at undersøge trivsel og adfærd hos både køer og kalve. Derudover indgår de i arbejdet omkring vores hjortevildt, hvor fokus er på ansvarlig forvaltning og gode forhold for dyrene.
Uddannelse af næste generation
I samarbejde med Asmildkloster Landbrugsskole stiller vi vores marker, stalde og daglige drift til rådighed som grønne læringsmiljøer. Her får elever mulighed for at opleve moderne økologisk landbrug i praksis og opnå indsigt i alt fra planteavl og dyrevelfærd til naturforvaltning og teknologi.
For os er samarbejdet en investering i næste generation af landmænd og fagfolk. Ved at åbne dørene til Tjele Gods ønsker vi at bidrage til faglig udvikling, nysgerrighed og forståelse for fremtidens landbrug.
