Skovdrift er en af de mest langsigtede former for produktion. Når der plantes nye træer, går der mellem 6 og 150 år, før de kan indgå som egentlige træprodukter – afhængigt af træart og anvendelse. Det betyder, at skovdrift kræver planlægning i et perspektiv, der rækker langt ud over den enkelte generation.

Når der plantes og fældes træer i dag, er det derfor altid med ansvar for, hvordan skoven skal se ud mange år frem. Der skal både sikres ny skov til fremtidig produktion og plads til naturværdier undervejs i udviklingen.

Et vigtigt element i denne tilgang er arbejdet med dødt ved, som efterlades i skoven, hvor det er muligt. Dødt ved skaber levesteder for svampe, insekter og fugle og spiller en central rolle i skovens naturlige kredsløb, hvor nedbrudt træ gradvist bliver til ny jord og næring.

Særligt de mere uforstyrrede områder og den beskyttede skovnatur bidrager til levesteder for mange arter og fungerer som vigtige ressourceområder for skovens naturlige udvikling.

Skovdrift handler i sin kerne om at skabe sunde og robuste træer. Gennem løbende udtynding i både skove og plantager skabes der mere plads og lys, hvilket forbedrer vækstbetingelserne for de tilbageværende træer og for det øvrige liv i skoven.

Udtyndingstræ vurderes nøje inden fældning og udvælges på baggrund af dets bedste egenskaber og anvendelsesmuligheder. Træet sælges derefter inden for sin relevante kategori, så ressourcen udnyttes bedst muligt.

På den måde sikres det, at alt træ indgår i et naturligt kredsløb, hvor det bruges til det formål, det egner sig bedst til – og hvor intet går til spilde.