I hjertet af Jylland finder du Tjele Gods
Med mere end 800 års historie og 5.000 hektar med marker, skove og søer er Tjele Gods i dag et af Danmarks største økologiske landbrug. Her er ansvarlig forvaltning en del af alt, vi gør – med respekt for det, vi har fået betroet, og blik for kommende generationer.
På Tjele Gods arbejder landbrug, skovbrug og jagt tæt sammen i et fælles kredsløb. Med respekt for naturens ressourcer arbejder vi for at skabe langsigtet værdi gennem ansvarlig drift og forvaltning.
Historie
Med rødder mere end 800 år tilbage er Tjele Gods en del af den danske kulturhistorie. Historiske bygninger, landskaber og fortællinger danner fortsat rammen om et levende gods i udvikling.
Lokaler og arrangementer
Fra møder og workshops til fotoshoots, konferencer og livets store fejringer. Tjele Gods tilbyder stemningsfulde lokationer i historiske og naturskønne omgivelser, hvor mennesker kan mødes, lære og fejre.
Kalv & Ko-princip
Som en del af vores arbejde med at udvikle dyrevelfærden har vi etableret en ko-kalv-ammetante-system stald, hvor kalvene går sammen med en ko i længere tid end normalt i mælkeproduktionen. Økologireglerne tillader at adskille kalv og ko ad efter 24 timer – her går kalven med en ko i mindst 3 måneder.
I dag foregår over halvdelen af vores kælvninger i dette system. Her kan kalvene die naturligt ved en ko i de første tre måneder af deres liv og lære af køernes adfærd. Det giver mulighed for en mere naturlig start på livet.
Med respekt for historien og blik for fremtiden tror vi på, at kvalitet, omtanke og langsigtede beslutninger skaber varig værdi
Find vores produkter i føtex
Under navnet Tjele Gods – Rendyrket Økologi finder du et udvalg af vores egne økologiske, danskproducerede fødevarer i føtex og Bilka. Sortimentet spænder i dag fra mælk, smør og ost baseret på mælk fra vores besætninger til grøntsager som gulerødder, rødbeder og porrer – dyrket på vores egne arealer.
Vi er glade for at kunne bringe økologiske, danskproducerede fødevarer fra Tjele Gods ud til forbrugerne i Danmark og skabe en tættere forbindelse mellem godset, jorden og det, vi lægger på middagsbordet.
