Nyt samarbejde med Salling Group

føtex og Bilka indgår historisk partnerskab med Tjele Gods

Økologiske varer fra Tjele Gods kommer fremover til at pryde hylderne i alle føtex og
Bilka butikker. Tjele Gods er ved at skabe Danmarks førende økologiske landbrug, og
samarbejdet passer derfor perfekt til føtex og Bilkas ambitioner om at udvide det
økologiske varesortiment

I flere årtier har føtex og Bilka tilpasset varesortimentet for at opfylde kundernes behov og
efterspørgsler. Derfor er føtex og Bilka nu klar med et nyt strategisk samarbejde med Tjele
Gods, der sætter nye standarder for fremtidens arbejde med økologi. Varesortimentet spænder bredt og vil bestå af bl.a. gulerødder, pastinakker, mejeriprodukter, bagerbrød og oksekød.

- Vi er rigtig spændte på at præsentere kunderne for de økologiske varer fra Tjele Gods.
Økologi, kvalitet og sundhed er vigtige kendetegn for føtex og Bilka, og derfor passer de nye varer fra Tjele Gods perfekt ind i vores butikker, siger Rikke Lynggaard, kategoridirektør i Salling Group, og fortsætter:
- Tjele Gods er innovative i deres tilgang og går ikke på kompromis med hverken økologi eller
råvarernes beskaffenhed, og den tankegang passer godt ind i føtex og Bilka.

For os er det vigtigt at dyrke og producere økologiske fødevarer, da vi mener dette er med til at sikre bedre forhold for natur, dyr og mennesker. Siden omlægningen til økologi, har vi målrettet arbejdet hen imod at kunne tilbyde gode økologiske produkter til forbrugeren. Derfor var det et naturligt skridt tidligt at indlede en dialog med føtex og Bilka. Det har fra start været et godt match. Værdimæssigt passer vi godt sammen og forløbet har givet os en meget værdifuld indsigt i kundernes behov og efterspørgsel, som vi glæder os til at opfylde. De informationer arbejder vi nu på at forvandle til gode varer, som kunderne i føtex og Bilka forhåbentlig bliver glade for, siger ejer af Tjele Gods, Ditlev Lüttichau.

Økoplus taget til nye højder

Sammen med Tjele Gods ønsker føtex og Bilka at tilbyde danskerne inspirerende og sunde varer, der samtidig tager afsæt i et endnu uset stort fokus på økologi – produktionen tænkes i så lukket øko kredsløb som muligt. Grundtanken hos Tjele Gods er at være selvforsynende med næringsstoffer, ved brug af husdyrgødning, kompost af plantemateriale og andre restprodukter, og derfor spiller dyrene en central rolle i næringsstofforsyningen til de økologiske afgrøder fra Tjele Gods. Grøntsager og kornprodukter, vil været gødet 100% økologisk. Generelt tænkes produktionen, bredt set, et skridt længere fremme end hvad de økologiske regler foreskriver. En innovativ og nytænkende tilgang, der passer perfekt ind i Salling Groups ambitioner og dagligvarekoncernens strategi – ASPIRE28, der via blandt andet nytænkning og innovation skal flytte Salling Group til næste niveau.

- Økologi er essentielt, når vi sammensætter vores udvalg af grøntsager, mejeriprodukter, bagerbrød og kød, og netop det parameter er dybt forankret hos Tjele Gods.

Varerne fra Tjele Gods forventes at lande på hylderne i efteråret 2025. Det nye varesortiment skal ses som endnu et eksempel på føtex og Bilkas ambitioner om at skabe inspirerende, innovative og sunde indkøbsoplevelser for kunderne.